Om Roskilde studiekor
Vi er et ambitiøst amatørkor med 30-35 erfarne sangere
Vi arbejder intenst med optimering af klang, dynamik, tekst og udtryk, og vi dykker ned i detaljerne for at nå frem til en helstøbt formidling af musikken. Repertoiret er både nyere og traditionelt, ofte nordisk og klassisk, men også moderne og rytmisk.
Roskilde Studiekor synger gerne ved både traditionelle og "skæve" arrangementer.
Book os her
Øvedag
Vi har øveaften hver tirsdag kl. 19.30-22.00 på Trekronerskolen i Roskilde.
Desuden har vi en øveweekend sidst i januar og to årlige heldagsprøver (lørdag eller søndag). Her kommer vi virkelig i dybden!
Rejser
Rejser er en vigtig del af livet i Roskilde Studiekor. Vi tager på koncertrejse til udlandet cirka hvert tredje år og på kortere ture i de mellemliggende år, hvor musikken, fællesskabet og oplevelserne går hånd i hånd.
I efteråret 2023 gik turen til Nordtyskland, i juni 2024 til Norge, og i oktober 2025 besøgte vi Vestjylland, hvor vi blandt andet gav stemningsfulde koncerter i Grundtvigskirken i Esbjerg og i Sct. Jacobi Kirke i Varde.
Roskilde Studiekor er medlem af Kor72 og DOF (Dansk Oplysnings Forbund).