Kom og oplev Roskilde Studiekor live

Her kan du se nogle af de arrangementer, hvor du kan møde Roskilde Studiekor i 2026

Mette Joergensen Foto Birgitte Heiberg Andersen

Debatarrangement i Vaskeriet på Sankt Hans den 6. oktober

Roskilde Studiekor inviterer til en spændende aften, hvor fortælling, musik og debat mødes med afsæt i den nordiske mytologi.

Historiefortæller Mette Votkjær Jørgensen tager os med ind i den levende, mundtlige fortælling om Sigurd Fafnersbane og Brynhilde fra den berømte Vølsungesaga. Vi møder helten, der dræber dragen Fafner og vinder den forbandede guldskat, og følger en dramatisk fortælling om kærlighed, magt, troskab, svigt og skæbne – temaer, der fortsat er aktuelle.

Efter fortællingen inviteres publikum til debat og fælles refleksion over sagaens budskaber og deres relevans i dag.

Roskilde Studiekor medvirker med en minikoncert samt udvalgte fællessange, der binder fortælling og debat sammen og giver publikum mulighed for selv at synge med.

Arrangementet er åbent for alle. Der opkræves entré, og nærmere oplysninger om pris og praktiske detaljer offentliggøres senere.

Vi glæder os til en inspirerende aften med fortælling, sang og samtale.

Foto: Birgitte Heiberg Andersen, Studio Merkbar

Screenshot 2026 09 01 155247

Velgørenhedskoncert i Jakobskirken den 15. november

Den 15. november kl. 15 medvirker vi ved et velgørenhedskoncert i Jakobskirken, med nogle satser. Mere herom senere.

IMG 1075 1220 X800

Julekoncert i Koncertkapellet i Roskilde den 6. december

Den 6. december kl. 19.30 inviterer Roskilde Studiekor til julekoncert i KoncertKapellet. Kom og oplev en stemningsfuld aften, hvor julens musikalske traditioner møder både festlige, rytmiske og eftertænksomme toner.

Med “Når mørket bliver til lys” som tema bevæger koncerten sig gennem forskellige sider af juletiden – fra den stille højtidelighed og eftertanke til glæden og forventningen, der hører julen til.

På programmet er blandt andet den ukrainske Shchedryk af Mykola Leontovych og Anders Öhrwalls festlige Gaudete, der består af nyfortolkede julemelodier fra Piae Contiones 1582. En juleberetning for recitation, blandet kor og tre instrumenter (fagot og to tværfløjter). 

Koncerten rummer desuden nogle af julens elskede sange og salmer: God Rest Ye Merry Gentlemen i arrangement af M. Bojesen, Dejlig er jorden i arrangement af Anders Öhrwall, Franz Grubers klassiske Glade jul og Randall Thompsons smukke Alleluia.

Det bliver en aften med både lys, glæde, ro og eftertanke – og med korsang og musik, der forhåbentlig kan få os alle lidt tættere på julen.

Julebillede

Julekoncert med Roskilde Studiekor i Havdrup Sognehus den 8. december

Roskilde Studiekor inviterer til en stemningsfuld julekoncert i Havdrup Sognehus, tirsdag den 8. december kl. 19.00, hvor julens musikalske univers folder sig ud i både festlige, højtidelige og eftertænksomme toner.

Med “Når mørket bliver til lys” som tema synger koret sig gennem et repertoire, der spænder fra den sprudlende Shchedryk af Mykola Leontovych og Anders Öhrwalls festlige Gaudete til elskede julesange som Dejlig er jordenGlade jul og God Rest Ye Merry Gentlemen. Koncerten rundes blandt andet af med Randall Thompsons smukke Alleluia.

Roskilde Studiekor akkompagneres af musikere, som bidrager til et levende og varieret udtryk og er med til at skabe en særlig koncertoplevelse.

Kom og lad julestemningen indfinde sig med musik, der både fejrer julens glæde og giver plads til ro og eftertanke.

Vi glæder os til at synge julen ind sammen med jer!

Adresse: Havdrup Sognehus, Bistrupvang 33, 4622 Havdrup