Vil du være med i koret?

Kom og syng med os, hvis du vil synge nordiske sange, salmer og årstidssatser - ofte på en smuk og anderledes måde.

Du er velkommen til at være med til en korprøve eller to for at fornemme, om Roskilde Studiekor er noget for dig. Ring og aftal med vores formand Charlotte Friis, mobil 22 80 99 20.

Vi har brug for, at du både synger dejligt og er lidt disciplineret, for ellers falder koret fra hinanden. Du skal have lyst til at møde frem hver tirsdag aften til korprøverne og sætte tid af til koncerter. Vi holder også en årlig korweekend og et par årlige heldagsprøver (lørdage eller søndage). Som udgangspunkt skal du læse satserne igennem inden korprøven. Koret er som ethvert andet hold - din deltagelse og forberedelse er vigtig. Men bare rolig - du kommer slet ikke til at kunne undvære os! Vi har et dejligt socialt liv samtidig med sangen.

Hvis du mærker, at koret er det rigtige for dig, holder vi optagelsesprøve, hvor du skal synge en sang efter eget valg. Du bliver testet i at synge en ukendt sats, og vi hører din stemmes omfang og klang. Du skal helst have noget nodeerfaring, men du behøver ikke at kunne synge avancerede melodier fra bladet.