2. søndag i advent fik Osted kirke besøg af et dygtigt amatørkor, Roskilde Studiekor under ledelse af Vagn Nørgaard. Han har siden september år stået i spidsen for koret, som i år kan fejre sin 25 års fødselsdag.
Det blev en god oplevelse med et langt og varieret program med italiensk, polsk, amerikansk, dansk og ikke mindst engelsk julemusik. En god blanding af mainstream og nye indtryk. Der var ikke mange ledige pladser i Osted kirke denne klamme søndagseftermiddag, hvor mange var kommet for at opleve årets julekoncert. 

Roskilde Studiekor fyldte godt op i mere end én forstand. Til forskel fra mange andre amatørkor har man her ingen problemer med at få mandsstemmer. Der var en god balance i klangen, som vi allerede fik at høre i det første musikstykke, Giovanni Gabrielis O, magnum mysterium for dobbeltkor. Det er fristende med mange ’schlagere’ ved en julekoncert. Og dem fik vi også nogle af. Engelske Christmas Carols, som jo nærmest er blevet et must i Danmark. Lange-Müllers Tre Madonna-sange, som blev fremført med god tekstudtale og dynamik. Niels W. Gades Barn Jesus i en krybbe lå med tekst af 200-årsjubilaren H.C.A. Samt Carl Nielsens Mit hjerte altid vanker.
Godt, at man også vovede at sætte andet end mainstream-musik på programmet. Polakken Henryk Goreckis Totus tuus var en god oplevelse. Startende med et vældigt tutti – et stykke, hvor koret rigtigt kommer ud i kanterne. Faktisk er det meget sværere at synge sagte (pianissimo) end kraftigt (forte). Dirigenten Vagn Nørgaard bandt på udmærket vis de forskellige stykker sammen ved at fortælle om musikken og komponisterne. Vi fik at vide, at Randall Thompsons Alleluia var skrevet i 1940 på baggrund af 2. verdenskrig, og at det ikke var et feststykke. Tja, det lød da ret flot – svært at forbinde med krig og ulykke. En stor oplevelse var Morten Lauridsens O, magnum mysterium fra 1994 med mange skønne klange.
Hvorfor dog ikke synge danske fællessalmer? Kirkens organist, Camilla Britt Donovan, stod for en udmærket fremførelse af Buxtehudes Magnificat primi toni. Hvorfor organisten havde valgt netop dette stykke, som på ingen måde er julet, vides ikke. Måske p.gr.a. titlen; Magnificat er indledningen på Marias lovsang, da hun får budskab om, at hun skal føde Jesus.
Et par enkelte hjertesuk. Det havde været på sin plads, at dirigenten var blevet udstyret med kirkens bærbare mikrofon, så man også kunne høre hans kommentarer på de bagerste rækker. Og så: hvorfor skulle vi synge fire fællessalmer, som alle var på engelsk? Det er jo kønne sange. Nogle af dem er oven i købet oversat til dansk. Det ville have været rart, om vi i en dansk kirke og med et dansk kor og et dansk publikum kunne have sunget på vores modersmål. Der er så mange gode salmer at vælge imellem. Måske kunne man også have valgt et par adventssalmer.
Roskilde Studiekors hjemmeside www.roskildestudiekor.dk
Torsten Dam-Jensen, sognepræst i Osted og Allerslev
© 2005 Roskilde Stift

Dagbladet bragte følgende anmeldelse af vores 20 års jubilæumskoncert, 19. maj 2001:

Sprudlende jubilar
Tillykke til Roskilde Studiekor og tak fordi det har lært os, hvad korsang også kan være, skriver anmelder Claus Røllum-Larsen.
Anmeldelse
Roskilde Studiekor havde indbudt til jubilæumskoncert i anledning af 20-året for dets stiftelse. Koncerten fandt sted i Konventhuset og var et tilløbsstykke i en sådan grad, at temperaturen i rummet steg foruroligende, som arrangementet skred frem. Koret havde valgt at præsentere sig i tre værker - eller afdelinger, som viste om ikke en stor stilistisk spændvidde så dog til fulde tre repertoiretyper, som har stået centralt i korets virke fra dets grundlæggelse og til nu: den klassiske og romantiske korlitteratur, den moderne a cappella-stil samt endelig og ikke mindst jazzkorsang.
Korets lange historie har selvfølgelig rummet opgange og nedture, men at det består i dag som et markant ensemble med en klar repertoiremæssig mission er uden for enhver tvivl. 

Det blev nævnt i præsentationen, at koret blev dannet som et værkstedskor eller "studiekor", og det skulle som sådan danne rammen om eksperimenter og forsøg uden nødvendigvis at arbejde frem til en koncert.
Det var et af de helt afgørende træk, der adskilte det fra samtidige kor i Roskilde. Denne politik betød selvfølgelig, at koret ikke kunne tilbyde sine medlemmer de obligatoriske fremtrædener med korlitteraturens schlagere, men til gengæld kunne man byde på forsøg på nytolkninger af korbegrebet.
Disse bestræbelser satte sig tydelige spor i korets offentlige koncerter i begyndelsen af 1980erne og for dette arbejde modtog det i 1982 Amtsmusikprisen.
Allerede tidligt indledte Roskilde Studiekor samarbejde med jazzmusikere, og gennem de seneste år har man haft tæt kontakt og et frugtbart samarbejde med Ole Kock Hansen. Hvad repertoiret angår har koret fra starten haft en flair for den folkeligt baserede korsang, og som en frugt af dette har man blandt andet kunnet præsentere koncerter med cubansk musik.
Ved jubilæumskoncerten fik tilhørerne som nævnt smagsprøver på korets repertoire, og allerede i Rued Langgaards tre Rosengaardsviser kunne man høre, at klangen fra 1980erne stadig kan høres gennem det nu væsentligt stærkere besatte kor. Jeg erindrer koret som ganske lille ved de tidligste koncerter og husker den meget trimmede og slanke korklang.
Den er til en vis grad stadig tilstede, for er der noget, der ligger Studiekoret fjernt, så er det den fede klang.
Tværtimod har man dyrket det diskantrige, luftige og som sådan også i sin tid tilført byens musikliv en ny dimension. Ole Hannibal, korets dirigent gennem alle årene (når undtages en kort orlov) og egentlige inspirator, viste, hvorledes denne musik kan holdes i ave, og hvorledes man dirigerer uden at fratage ansvaret fra den enkelte sanger, så at sige.
I Niels Lindbergs cyklus over elizabethanske tekster "O Mistress Mine" blev det klanglige smukt favoriseret, samtidig med at det plastiske i denne ganske betagende musik kom til fuld udfoldelse i opførelsen.
Endelig hørte man syv bearbejdelser af danske sange - hvoraf flere børnesange - af Ole Kock Hansen, sprudlende udført af koret assisteret af Kock Hansen, klaver, Karsen Kristensen, sopransaxofon, Jesper Lundgård, bas og Søren Frost, trommer.
Disse udsættelser er i nogle tilfælde lovlige langstrakte (for eksempel "Det var en lørdag aften"), men generelt overordentlig charmerende og spirituelle i udformningen. Det er sjældent at møde vellykkede jazzarrangementer af denne type, men her må man tage hatten af for arrangøren.
De er tydeligvis udsprunget af en dyb kærlighed til den danske sangskat og er et smukt vidnesbyrd om melodiens slidstyrke og Kock Hansens sans for pointer.
Når de som ved koncertens i lørdags fremføres som en stor sangsuite, er de overbevisende i deres sammensmeltning af blandet kortradition og jazz. Koret løftede sig her betydeligt, og det er vanskeligt at forestille sig en mere stilsikker udførelse.

Til lykke og tak til Roskilde Studiekor for dets vilje og evne til at overskride de traditionelle repertoiregrænser. Og tak fordi det har lært os, hvad korsang også kan være.
Claus Røllum-Larsen